Gartneriet på Løgitmark

Klik for større billede og klik igen for lukning.
Foto og tekst ved Lars Klitgaard.

blank
På et område på   Søndermarken  i Vejle var der gartneri allerede i 1907. Mellem Koldingvej og Søndermarsvej (vest/øst) og Hyldevej og Løgitmark (syd/nord)  lå et stort gartneri. En uberørt mark/løgmark og senere vejen  Løgitmark. Her lå et gartneri med mange drivhuse, dels lave væksthuse mod nord, og løgmarker og planeskole mod syd. En oase mellem villaer på Søndermarksvej og Koldingvej.
Fotoet viser Kristensens gartneri set fra syd 1907.  I baggrunden ses Vejle Vindmølle.
  Omkring 1950 var  gartneriet overgået til gartner Georg Pedersen, som var ud af et gammelt gartnerdynasti. Gartner Pedersen var meget interesseret i orkideer, og havde en stor drivhusbygning hvor der udelukkende blev drevet orkideer.På dette tidspunkt var løgmarken mod syd udstykket til byggegrunde, og der var nu kun drivhusene mod nord tilbage.  Sidevejen fra Søndermarksvej som nu gik forbi drivhusene fik navnet Løgitmark, og ender den dag i dag som en blind vej for enden af den tidligere løgmark.  Gartner Pedersen drev dette gartneri i samarbejde med sin broder Edvard, som vist nok var bosiddende på Koldingvej, ikke langt fra gartneriet. Georg Pedersen var selv bosiddende på Søndermarkvej 44 i en stor flot herskabsvilla. Omkring 1970, da Georg Pedersen fyldte 70 år, drejede han nøglen om og solgte jorden til 5 nye byggegrunde. 14 huse på Løgitmark blev nu til 19.
Gartner Pedersen begyndte at male, og debuterede som kunstmaler som 74- årig.
  blank
Børn fra Sct. Nicolaj Menighedsbørnehave i Møllevangen (1960) spadserer ved gartneriet med drivhuse på Søndermarken ved Løgitmark. Det gule hus til venstre er Løgitmark nr. 8.  Efter byggeri af 5 nye villaer, blev Løgitmark nr. 8 til nr. 12. I baggrunden skimtes blokkene i  Møllevangen.
Nedrivningen af drivhusene blev foretaget af elever og lærere fra Vejle Fjord Højere Skole, Adventistskolen i Daugård.
 
Ifølge Vejle Bys Historie:
“På den søndre side af det store gamle dalstrøg, som dengang var fjord, lå også i meget gammel tid en lille by som hed Løget (Løgvith, byen inde i den lune skov) og den var også rart gemt inde i de store skove. Den lå lige vesten for den stor Dam, Løget Dam, som er afsat på et gammelt kort, og hvis plads endnu kan påvises. I vor tid er der kørt en masse fyld ud i den, men om vinteren står der endu vand i den lavning hvor den lå. Lidt nord for lå en høj, Løget Høj, fra hvis top der er en glimrende dusigt over hele strækningen som nu kaldes Vejle Søndermark. Denne lille by, hvoraf gårdspladser har kunnet pløjes op endnu i vore dage, skal efter et gammelt sagn være gået til grunde i den Sorte Pests tid, da menneske som boede der, døde ud. Gamle folk kan huske at deres forældre kunne pege på pladsen hvor byen lå.”
  følge Vejle Bys Historie:blank
Barndomsminder fra Løgitmark: Sluttelig vil jeg gerne komme med nogle af de mange spændende ting som vi børn oplevede på Løgitmark i “gamle dage”. Det er fra årene først i 60-erne og frem til først i 70-erne.
Der var masser at børn på Løgitmark som tilbragte megen tid sammen. Der blev leget på vejen. Der blev spillet fodbold, kørt på cykler, løbehjul, rulleskøjter samt kørt med hjemme-byggede “sæbekassebiler” og gået på stylter. Der blev også leget cowboys og indianere mellem husene på vejen. Cowboyene var iklædt veste og hatte, havde revolvere og geværer med krudtruller i, så det hele virkede ægte. Indianerne havde fjer på hovedet, var malet i ansigtet, og selvfølgelig udstyret med hjemmelavede tomahawks, samt bue og pil.  Nogle gange blev der arrangeret “cirkusforestillinger” hvor gadens lidt større børn lavede forestillinger for de mindre børn. Der blev optrådt med trylleri, klovne, akrobater og med børnenes kæledyr (hunde m.v.). Der blev taget en mindre entre, og der kunne købes saftevand og kiks til forestillingen. Der blev leget og cyklet meget på grusvejen rundt om gartneriet, som startede midt på Løgitmarks nedre stykke, og gik bag om gartneriet og ud på Esso-tankstationen ved Koldingvej. Her kunne vi børn også få vores cykler lappet og pumpet, idet vi kendte drengen som var søn af tankpasseren. Det var en svend ved navn Carlo som hjalp vi børn, hvis sæbekassen eller cyklen var istykker.
  Det var også dengang mælkemanden kom med en trækvogn. Det vil dog sige, han skubbede den foran sig. En vogn på 2 hjul, og med en lang bøjet jernstand med håndtag på. Ja mælkemanden nærmest småløb fra hus til hus, hvor han stillede mælkeflasker på trappen ved hoveddøren.  Aftenen forinden skulle folk sætte de tomme flasker ud, som han så byttede med de fyldte. Det var flasker i klart glas af størrelse 1/1  1/2  1/4   1/5  og 1/10 flasker. Jeg husker om dengang, særligt om vinteren og i frostvejr,  det syn, der ofte mødte een om morgenen, hvor foliekapslerne på mælkeflaskerne var prikket itu af fuglene, der ville have del i den lækre fløde, der dannede en prop øverst i flaskerne. Ikke alle købte mælk af mælkemanden. Nogle valgte selv at gå i det nærliggende ismejere og hente frisk mælk. Foruden mælkemanden kom der også engang imellem en bil med øl og sodavand, ligesom der var flere forskellige som kom til beboerne og solgte såkaldte “julemærker”, som så blev indløst omkring juletid som en opsparing til julens udgifter.
I starten havde vi i vores hjem ikke noget køleskab, men et såkaldt isskab, hvor en klump is på et par kilo kunne holde i et døgns tid.
Forresten havde vi også i vores hjem en gruekedel i “bryggerset”. Et bryggers var dengang det sted man vaskede tøj, og kunne have sit grovkøkken. Gruekedelen var til tøjvask. Kedelen var muret ind i et ildsted hvor vi kunne fyrre op med træ, og koge tøjet i kedelen. Husk på, at vores hus var bygget i 1956. Senere gik vi i møntvaskeri på Buen, eller sendte tøj til vask ude i byen. Møntvaskeriet på Buen lå på en lille sidevej til Hyldevej. Ikke mange år senere fik vi en vaskemaskine i vores hjem.Om sommeren kan jeg huske at drenge og piger byttede tændstikæsker med de mange udenlandske biler som passerede Koldingvej. Når bilerne holdt i “kø” tilbød man en dansk udgave af en tændstikæske, hvis man i bytte kunne få en fra et andet land. Andre igen fordrev tiden med at “skrive nummerplader” op i en bog.Andre samlede på det vi kaldte S-er. En afløser fra tidligere hønseringe. Man købte dem i flade “led”, og brækkede dem enkeltvis fra hinanden. Man kunne få dem i forskellige farver, alfabeter, talrækker dyr mv. Alle have en revne, så vi kunne samle dem i lange snore. Jeg husker nok mest at der blev spillet om at vinde disse lange rækker af S-er fra hinanden i skolegården, hvor man kastede til mål.

 

 

 

 

2 tanker om “Gartneriet på Løgitmark”

  1. Hej Dejligt at læse at du har haft en del kendskab til gartneriet. Har selv kommet der rigtigt meget. Anna & Georg var mine forældres venner igennem mange år. Synes lige du skal vide , at der også blev lavet blomsterbutik i nærheden af skorstenen.
    Der var 2 drivhuse med orkideer, det ene med orkideer i ranker, gav desværre ikke det store udbytte hvert år. Det andet var i forbindelse med salgslokalet, det var enkelt orkideer . I de 3 drivhuse der var tættest på Esso tankstationen var der fresier-franske anemoner samt rosen superstar , alt til afskæring. Nå ja , tomater til eget forbrug
    Ove, en tredje bror havde også noget at gøre med gartneriet, han havde en butik i Søndergade ved siden af ostehandleren

    Dette bare en lille kommentar til dit dejlige indlæg
    Venlig hilsen Anton Peder Hausted

  2. Hej Vil lige spørge dig om du var interesseret i at vide hvad Anna & Georg hvad de havde med Sydslesvigs Forening at gøre.

    Det var hvert år i mange år

    Venlig hilsen

    Anton P Hausted

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *