Sheltertur Skibelund.

Klik for større billede og klik igen for lukning.
Foto ved Lars Klitgaard.

Lørdag den 10. november 2012 tog vi 3 mand afsted på en planlagt overnatningstur til shelterpladsen ved Skibelund, Sdr. Stenderup. Vi består af undertegnede (Lasse), min søn Morten, og dennes søn Jeremy. Der er tale om en skønt beliggende plads med 3 stk. shelters, med kun ca. 20 m direkte ned til Lillebælt. Som nærmeste nabo er Kolding Naturskole, hvor vi har adgang til toilet. Lige i nærheden ligger det skønne naturområde Solkær Enge, et sandt paradis for strand-, eng-, hav- og trækfugle, som kan iagttages fra poststien samt fugletårnet. Vi har i forvejen, på Naturstyrelsen, reserveret shelterplads til en enkelt overnatning. Her er plads til ca. 25 personer, så vi har god plads for natten, da vi er de eneste overnattende i dag.
Vi ankommer lige godt middag til Skibelund, og får ved fælles hjælp vores oppakning båret fra parkeringspaldsen ved Naturskolen, og ned til shelterpladsen. Vi begynder straks at pakke ud og indrette os.  Jeg og Jeremy begynder at samle brænde til om aftenen. Dels til bålplads til madlavning, og dels til bål når natten tidligt sætter ind. Der blæser en frisk vind, og der er en smule havgus i luften, men vi får lavet klar til et bål, og snittet fine optændingsspåner. Vi har også vores trankiasæt med, så vi kan lave os en kop kaffe/eller te. Om eftermiddagen kommer “onkel Jens” fra Haderslev med kage til kaffen, og en “lille en”. Hyggeligt på en kold eftermiddag.
Vores erfarne “spejderfører” Morten, får snart liv i bålet. Vi prøver lige lykken med vores fiskestænger, men der er ikke gevinst i Lillebælt i dag. Der er høj sø, så vi kan heller ikke få øje på hverken fugl eller fisk på havet. Der er ellers mange marsvin i farvandet, og man kan tit være heldig at se marsvin, som er den eneste fastboende hval i indre danske farvande. Vi gør istedet klar til madlavning, idet vi skal være færdige med at spise inden solen går ned. Vi sidder i shelteren modsat den vi vil overnatte i, og indtager vores aftensmåltid. Vi når lige akkurat at få tilberedt og spist en dejlig kødsovs med pasta inden solen går ned. Vi må lade vores madrester og tallerkener stå i “spiseshelteren” ,og finder hurtigt over i vores “natshelter”
Det er hurtigt bælgmørkt, men vi får redt op til natten i den vestvendte shelter. Vi har alle en pandelampe monteret, og et stort bloklys giver et hyggeligt lys i vores logi, her i den tidlige aften. Vi hygger os med historier og sang, mens vi ser ud på det hyggelige bål, som endnu brænder på pladsen mellem de 3 shelterhytter. Vi gætter på, hvor længe der mon vil være ild i bålet.
Jeremy og hans uundværlige “Teo” falder snart i søvn, og vi andre ligger og slumrer mens bålet brænder ud. Det er begyndt at blæse lidt mere, men vi har god læ for vinden i den shelte vi har valgt for natten. Pludselig bliver jeg vækket ved at jeg hører Morten sige: “Hørte du det far?” Det bump?”. Nej jeg har ikke hørt noget. Jeg var faldet i søvn. Morten tænder sin lyge og lyser over i den modsat liggende shelter. Der på kanten af shelteren, ved vores madrester, sidder  et stort dyr på halen og kigger over på os. Den er noget større end en kat, men ligner egentlig ikke en kat. Er det en ræv?. Eller hvad var det? Jeg griber fat i min dolk, som sidder i væggen lige over min soveplads. Morten og jeg tænder vores lygter, og går over mod dyret i den modsatte shelter. Vi får den jaget afsted med lys og fagter, og følger den et stykke på vej, hen over marken mod naturskolen. Så er den væk. Vi stiller diverse oppakning, støvler, sko m.v. op langs med åbningen til vores shelter, ligesom for at lave en forhindring for dyret, hvis det vil ind til os! Vi har jo også vores lille Jeremy liggende og sove.



Det bliver en lidt lang nat, idet dyret fortsætter med at spankulere rundt hele natten. Da den første morgen gryr, lister dyret en sidste gang forbi vores natshelter, og forsvinder bort. Vi ser den ikke mere.
Jeg kommer nu til at tænke på, at jeg allerede om eftermiddagen, da jeg og Jeremy samlede brænde, pinde, tang m.v. til vores bål, havde hørt noget støj omkring os. Dels i det tætte krat, og dels bag den østvendte shelter. Det havde jeg dog ikke skænket en tanke på daværende tidspunkt, men mon dog ikke det har været det sultne dyr. Det bliver først da jeg kommer hjem, og  læser i Jydske Vestkysten, at nogle jægere samme eftermiddag (Lørdag) som vi slog lejr ved Skibelund, havde stiftet bekendtskab med 2 mårhunde ved Binderup Strand. (kun 3,5 km. fra hvor vi befandt os).Mårhundene havde angrebet deres jagthunde, og den ene jæger var nødt til at jage en kniv i den ene mårhund. Den flygtede, men begge mårhunde blev snart efter  skudt af de samme jægere.Efter at have set foto at mårhunde, er vi ikke i tvivl om, at vi havde besøg af en mårhund på shelterpladsen ved Skibelund den aften i november. En ensom vandrer, idet mårhunde normalt lever i par, som holder sammen hele livet.Efter morgenmad søndag, får vi hurtigt pakket sammen. Det er begyndt at regne, men heldigvis bliver det snart tørvejr igen, og vi kan nyde  et par timer i den skønne natur i Solkær Enge, hvor vi ser en masse fugle. Vi er bl.a. oppe i et fugletårn med en fin udsigt over området og den store strandsø, som opstod efter at et stort naturgenopretningsprojekt  blev gennemført i 2004. Indtil da havde området været kunstigt afvandet siden 1923.

Det er bestemt ikke sidste gang vi tager til denne skønne natur i Skibelund ved Lillebælt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *